tirsdag den 13. maj 2008

Mobiltelefonen -Hvordan bruger vi den

Børn, unge, voksne, gamle... Stort set alle har en mobil telefon i dag.
Selv dem som altid har påstået at de aldrig skulle eje eller ha' en mobil telefon, har den til at ligge nede i tasken, for tænk nu hvis...
Tænk nu hvis hvad... Tænk hvis du er nede at handle, og din kære onkel ringer, og der ikke er nogen hjemme til at tage den. Mon ikke han vil prøve at ringe igen senere...
Jeg fik min første mob.tlf. i 1999. Den var stor og klodset, med antenne og det hele. Grunden til at jeg fik den, var fordi jeg skulle på efterskole, og så ville det være nemmere at holde kontakten med mine forældre (selvom der var mønttelefon på skolen, og telefon i de huse vi boede). Derfra har den ene overtaget den anden, kamera, mp3, spil, radio osv. man skal jo have det hele med. Tænk hvis den kun kunne bruges til opkald.

Fordelen ved mobil telefonerne er, at man kan se hvem som ringer. I værste tilfælde kan man lade vær med at tage den. Åh nej, ham gider jeg bare ikke at snakke med lige nu!
Afhængig af humør og den egentlig tid til at snakke i tlf. bliver svaret: "Hej", "Det er Line", "Hej Mette" -eller hvem det nu er som ringer- Men er humøret højt og stemningen er til det, er det nemt at tage tlf. og finde på noget helt andet at sige, såsom "Du har ringet til Københavns brandvæsen" bare for at se, hvordan den anden person vil reagere.

I dag tror jeg at mobil telefoner bliver brugt til meget andet end at ringe fra. Ofte når man sidder i bussen, eller går en tur, kan man se og høre, hvordan telefonerne bliver brugt som radio -til irritation fra andre- og kameraerne har også været oppe til diskussion, især ved ulykke steder, hvor det kan være svært for redningsmandskabet at komme frem og gøre deres arbejde, da folk står i kø, for at få et billede...

Mediepanikkerne

Journalister, fotograffer og andre som deltager med indlæg i det trykte og viste medier, må uden tvivl være dem, som er med til at sprede og starte panikken.
Hvis ikke disse mennesker skrev eller snakkede om emner, hvortil de havde en negativ eller skepsis holdning, ville den øvrige befolkning heller ikke begynde at tænke i de baner.
En ekspert på området kommer ofte ind i debatten, ved at komme med et professionelt indlæg, hvorefter diskussionen kan eksplodere yderligere, og endnu flere indlæg vil komme, og panikken sprede sig yderligere.
Uenigheden ligger ofte i om det er godt eller dårligt for den unge. Hvorfor er det godt / Hvorfor er det dårligt. Bliver vi nogensinde enige?
Jeg tror det ikke...